Denne blog følger situationen i Brorsons kirken, specielt i relation til menighedsrådet i sognet. Her vil bl.a. tid og sted for menighedsmødet medio juni om situationen i Brorsons kirken blive offentliggjort, så snart formanden har indkaldt hertil via Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest. Bloggen er oprettet af og opdateres af Allan Anarchos, folkevalgt menighedsrådsmedlem siden 2005 for Kærlighedspartiet.
Skriv gerne kommentarer og spørgsmål.
Kristeligt Dagblad skriver:
Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech beskylder præst i Brorsons Kirke for at blande politik og religion. Biskopper er uenige
En række af landets biskopper går direkte imod integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs udtalelser om de afviste irakere i Brorsons Kirke på Nørrebro. Det skriver Politiken.
Kirkeministeren kritiserede forleden præsten i Brorsons Kirke, Per Ramsdal, for at blande politik og religion, efter cirka 60 afviste irakere har søgt ly i hans kirke for at undgå at blive sendt hjem til Irak.
Men det er en række biskopper ikke enige i.
- Man kan ikke kritisere Ramsdal for det, han har gjort. Han har undladt at låse kirken for nogle mennesker, der havde brug for kirken. Han har ikke taget stilling til det politiske indhold i sagen, men derimod forholdt sig til mennesker, som søgte ly i kirken og bad om hjælp, siger biskop i Viborg Stift Karsten Nissen til Politiken.
Også Per Ramsdals egen biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, støtter præsten.
- Jeg har noteret mig, at Per Ramsdal med omhu holder sig uden for en politisk bedømmelse af denne sag og udtrykkeligt siger, at han hverken kan eller vil forbyde ordensmagten adgang til kirken, siger Erik Norman Svendsen til avisen.
Luther
Torsdag henviste Birthe Rønn Hornbech til, at Luther advarer mod en sammenblanding af religion og politik.
Men Karsten Nissen fra Viborg Stift mener ikke, at Per Ramsdal foretager denne sammenblanding.
- Det ville jo have været en politisk handling at låse døren for irakerne og nægte dem adgang til kirken. Det, Luther vil med sin lære om de to regimenter, er jo at fastholde staten og kirken på deres opgaver. Kirken skal ikke være en politisk magt, understreger Luther, men samtidig siger han meget klart i sine social-etiske skrifter, at det er kirkens opgave at fastholde staten på sit ansvar over for den svage og fællesskabet. Derfor må kirken jo fortsat være i en kritisk dialog med staten og udtrykke en klar holdning i medmenneskelige spørgsmål, som vi har med at gøre her. Det er ikke at blande politik og religion sammen. Tværtimod, siger Karsten Nissen, som får opbakning fra biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller.
Avisen har ikke fået en kommentar fra Birthe Rønn Hornbech.
http://kristeligt-dagblad.dk/artikel/326091:Danmark–Biskopper-tager-afstand-fra-minister
KILDE:
Det sker, efter at Hornbech torsdag aften i DR-programmet Jersild Live kritiserede præsten i Brorsons Kirke på Nørrebro for at blande politik og religion sammen, fordi cirka 60 afviste irakere har søgt ly i hans kirke.
Men kirkeministerens udlægning er helt forkert, fastslår en række biskopper, som samtidig giver deres uforbeholdne opbakning til præsten på Nørrebro, Per Ramsdal.
»Man kan ikke kritisere Ramsdal for det, han har gjort. Han har undladt at låse kirken for nogle mennesker, der havde brug for kirken. Han har ikke taget stilling til det politiske indhold i sagen, men derimod forholdt sig til mennesker, som søgte ly i kirken og bad om hjælp«, siger biskop i Viborg Stift Karsten Nissen.
Præstens egen biskop støtter ham
Heller ikke Per Ramsdals egen biskop i København, Erik Norman Svendsen, mener, at man kan sætte en finger på Ramsdals ageren i sagen.
»Jeg har noteret mig, at Per Ramsdal med omhu holder sig uden for en politisk bedømmelse af denne sag og udtrykkeligt siger, at han hverken kan eller vil forbyde ordensmagten adgang til kirken«, siger Erik Norman Svendsen.
Dermed fortsætter presset på regeringen og Birthe Rønn Hornbech i sagen om de afviste irakere, som snart skal sendes tilbage til det krigshærgede land.
Tidligere på ugen protesterede Dansk Flygtningehjælp mod, at de danske udlændingemyndigheder ikke selv har foretaget en vurdering af sikkerhedssituationen i det centrale Irak siden 2004. Alligevel skal 161 afviste asylansøgere hjem til netop de områder som følge af den hjemsendelsesaftale, som regeringen har indgået med de irakiske myndigheder.
Rønn henviser til Luther
Nu bliver også Rønns håndtering af sagen som kirkeminister undsagt af hendes egne biskopper.
Rønn har ved flere lejligheder kritiseret Brorsons Kirke for at huse irakerne, og i Jersild Live slog hun fast, at hun »har svært ved at se, at det er andet end en politisk handling«, når Per Ramsdal huser irakerne.
»Det er også derfor, Luther advarer mod en sammenblanding af religion og politik; det er det, der sker her«, sagde Birthe Rønn Hornbech.
Det skal hun ikke siger biskopper
Men ved at blande Luther ind i diskussionen går kirkeministeren igen galt i byen, understreger flere biskopper.
»Det ville jo have været en politisk handling at låse døren for irakerne og nægte dem adgang til kirken. Det, Luther vil med sin lære om de to regimenter, er jo at fastholde staten og kirken på deres opgaver«, siger biskoppen i Viborg Karsten Nissen. Han fortsætter:
»Kirken skal ikke være en politisk magt, understreger Luther, men samtidig siger han meget klart i sine social-etiske skrifter, at det er kirkens opgave at fastholde staten på sit ansvar over for den svage og fællesskabet. Derfor må kirken jo fortsat være i en kritisk dialog med staten og udtrykke en klar holdning i medmenneskelige spørgsmål, som vi har med at gøre her. Det er ikke at blande politik og religion sammen. Tværtimod«, siger Karsten Nissen.
»Vi kan ikke smække døren i«
Han får opbakning af biskoppen i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen.
»Sådan er kirken. Vi kan ikke smække døren i, og vi kan ikke smide nogen ud. Når mennesker i nød kommer, så kan vi ikke bare lukke døren. Det har vi aldrig kunnet«.
Så mener du, at Ramsdal har håndteret situationen rigtigt?
»Ja, det har han. Man kan ikke gøre så meget andet i denne her sag. Kirken er et fristed«, siger Elisabeth Dons Christensen.
Heller ikke biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer Møller, deler Birthe Rønn Hornbechs teologiske syn på sagen.
»Vi har som kristne en forpligtelse til at tage os af mennesker i nød uden at tage stilling til, hvis skyld det er, at de er i nød. Det, uanset om vi sympatiserer med dem eller ej. Det er efter min mening det, man har gjort i Brorsons Kirke. Det har ikke noget at gøre med, om flygtningepolitikken er rigtig eller forkert«, siger Peter Fischer Møller.
59 præster blander sig i debatten
Også 59 præster fra Præsteinitiativet blander sig i debatten om hjemsendelserne. De opfordrer direkte Birthe Rønn Hornbech til at give humanitært ophold til de herboende afviste irakiske asylansøgere, indtil situationen i Irak er blevet så rolig, at en tilbagerejse kan være et reelt og frivilligt valg.
»Vi vil samtidig udtale vores støtte til Brorsons Kirke, der i den vanskelige situation har åbnet døren og taget imod de udvisningstruede irakiske asylansøgere. Det er vores inderlige håb, at Brorsons Kirkes gæstfrihed vil give regeringen en tænkepause med henblik på en mindelig løsning, der giver de afviste irakiske asylansøgere den beskyttelse, der er helt nødvendig i den farlige situation«, skriver præsterne i en fælles erklæring, som blev sendt til Birthe Rønn Hornbech i går.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Birthe Rønn Hornbech.
Denne blog følger situationen i Brorsons kirken, specielt i relation til menighedsrådet i sognet. Her vil bl.a. tid og sted for menighedsmødet medio juni om situationen i Brorsons kirken blive offentliggjort, så snart formanden har indkaldt hertil via Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest. Bloggen er oprettet af og opdateres af Allan Anarchos, folkevalgt menighedsrådsmedlem siden 2005 for Kærlighedspartiet.
Skriv gerne kommentarer og spørgsmål.
To uge asylansøgere har intet forhold til Irak.
Ziko Merzu, 19 år, har boet i Danmark i 10 år, opholder sig for første gang i en kirke og kun, som han siger, fordi, han er “blevet tvunget til det”.
Bisiam Avdel, 14 år, har boet i Dannmark i 10 år og “har flyttet 15 gange rundt … i næsten hele Danmark, kan man sige”. Hun siger, at hun hverken taler arabisk eller kurdisk. Hun er bange for, at hun “kommer til at miste” sin far, hvis de tvinges tilbage til Irak. “Der er ikke forskel på kristne og muslimer, synes jeg”, slutter hun.
Denne blog følger situationen i Brorsons kirken, specielt i relation til menighedsrådet i sognet. Her vil bl.a. tid og sted for menighedsmødet medio juni om situationen i Brorsons kirken blive offentliggjort, så snart formanden har indkaldt hertil via Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest. Bloggen er oprettet af og opdateres af Allan Anarchos, folkevalgt menighedsrådsmedlem siden 2005 for Kærlighedspartiet.
Skriv gerne kommentarer og spørgsmål.
_____________________________________________________________________________________
“Horribelt og utrolig ubehageligt.” Sådan lød det i går fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), da hun på et samråd kommenterede en artikel fra Kristeligt Dagblad om, at mindst tre medlemmer af menighedsrådet ved Brorsons Kirke var uenige i beslutningen om at lade omkring 60 afviste irakiske asylsøgere tage ophold i kirken. Det ene medlem turde dog af frygt for repressalier ikke at lægge navn til sin udtalelse i avisen.
- Det er selvfølgelig horribelt, hvis det er sandt, det der står i Kristeligt Dagblad i dag – og det skulle ikke undre mig – at der er et medlem af menighedsrådet, der simpelthen ikke tør sige sin mening, lød det i går fra Birthe Rønn Hornbech på et samråd i Folketinget.
Ministeren sagde, at det mindede hende om debatten i 1992, da en gruppe statsløse palæstinensere tog ophold i en kirke og via en særlov undgik at blive sendt tilbage til Libanon.
- Det er meget trist, hvis der igen er den her tone, at man igen er modbydelig over for dem, der synes, at kirken skal bruges til gudstjeneste, sagde Birthe Rønn Hornbech og fortsatte:
- Men jeg genkender tonen, jeg har selv været udsat for den tidligere, og hele det stunt her i dag (debatten på samrådet, red.) viser jo også, at man forsøger at opdele os i de gode og de onde. Kilde: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/325543:Danmark–Det-er-horribelt
_____________________________________________________________________________________
Den 26. maj skriver journalist Christina Agger i Kristeligt Dagblad:
Omkring 60 ældre og unge, børn og enlige med den fællesnævner, at de er afviste irakiske asylsøgere, flyttede for 11 dage siden ind i først Vor Frue Kirke i København og siden i Brorsons Kirke på Nørrebro. I håb om, at de med aktionen skaber så megen opmærksomhed om deres situation, at de undgår at blive sendt tilbage til Irak.
Det er nemlig udsigten, nu da Danmark efter års tovtrækkeri med de irakiske myndigheder har fået en såkaldt hjemsendelsesaftale en aftale, der betyder, at de afviste irakere kan sendes hjem med tvang, hvis ikke de frivilligt forlader Danmark.
Men ender sagen, som irakerne håber? Kristeligt Dagblad forsøger her at tegne et billede af de mulige udgange på sagen, som i alt drejer sig om 282 afviste irakiske asylsøgere.
De omkring 60 kirke-irakere har sagt det direkte: De håber på en særlov, så de trods afslag på asyl får lov til at blive i Danmark. Forbilledet er den såkaldte palæstinenserlov fra 1992, hvor et flertal uden om den borgerlige Schlüter-regering gav en gruppe statsløse palæstinensere lov til at blive i Danmark, selvom de havde fået afslag på ophold.
Loven kom i stand, efter at 321 statsløse palæstinensere i mere end fem måneder besatte Blågårds Kirke i København.
I dag ser det politiske landskab dog helt anderledes ud, og både fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraternes side er en særlov for irakerne blevet pure afvist. Irakernes håb om kollektivt ophold hænger derfor i en særdeles tynd tråd.
En anden mulig udgang på sagen kunne være, at de ni børnefamilier i gruppen af afviste irakiske asylsøgere får amnesti. Både Socialdemokraternes tidligere formand Svend Auken, og Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, har appelleret til, at de 23 børn og deres familier får lov til at blive, da mange af dem er vokset op i Danmark.
Idéen har dog ikke vundet genklang i det bredere politiske landskab, og derfor virker heller ikke denne udgang på sagen sandsynlig, som sagen står nu.
Irakerne har dog en anden mulighed for at få lov til at blive i Danmark, nemlig at søge humanitær opholdstilladelse. Mange af de 282 personer har formentlig allerede søgt en sådan tilladelse og fået afslag. Men der kan være enkelte i hvis sager, der er sket så afgørende og væsentlige ændringer siden asylafslaget, at en humanitær opholdstilladelse nu alligevel kan komme på tale.
For resten af de afviste irakere fortsætter processen, der skal sikre, at de vender tilbage til Irak. Konkret sker der det, at de danske myndigheder sender oplysninger om hver af de afviste asylsøgere til Irak, og inden 30 dage skal de irakiske myndigheder så svare på, om de pågældende personer rent faktisk er irakiske statsborgere.
Er de det, går sagen videre til Rigspolitiets Udlændingeafdeling, der skal sikre, at irakerne rejser ud af landet. Med andre ord: Inden for en måneds tid kan de danske myndigheder begynde at tvangshjemsende de afviste irakere, der ikke er rejst frivilligt inden da.
Typisk foregår det på den måde, at politiet ofte meget tidligt om morgenen afhenter de afviste asylsøgere i asylcentrene, eskorterer dem til lufthavnen og følger med dem på et fly til Irak. Det helt store spørgsmål er dog, hvad myndighederne gør med de irakere, der opholder sig i Brorsons Kirke.
Lige nu er der som sagt omkring 60, men antallet kan meget vel stige, efterhånden som tiden for tvangshjemsendelse nærmer sig. Juridisk er der intet til hinder for, at politiet går ind i kirken for med tvang at sende irakerne hjem. Men en sådan operation i et kirkerum er ikke noget, som ordensmagten er meget for, har chefkriminalinspektør ved Københavns Politi, Per Larsen, sagt til Radioavisen:
Umiddelbart er vi ikke begejstrede for at arbejde i kirker, og det er heller ikke noget, vi er vant til. Vi håber, det løser sig på mindelig vis, men skal vi, så skal vi.
_____________________________________________________________________________________
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/325300:Danmark–Afviser-at-irakere-bliver-aarevis-i-kirke
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/324492:Danmark–Politi-holder-lav-profil-under-kirkeaktion
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/325211:Danmark–Brorsons-asylboern-bliver-syge-af-ophold
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/325145:Danmark–Faelles-boen-med-muslimer-i-Brorsons-Kirke
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/325782:Danmark–Danmark-faar-paa-puklen-af-Amnesty
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/325522:Danmark–Ekspert–Danmark-presser-Irak-til-aftale
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/325020:Mennesker–Noerrebros-folkekirkelige-skytsengel
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/324607:Danmark–Roenn–Man-kan-ikke-gemme-sig-i-en-kirke
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/324553:Kirke—tro–Praester-toever-i-asylsag?all=1
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/324927:Danmark–To-ud-af-tre-vil-sende-irakerne-hjem
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/324568:Kirke—tro–Kirkeasyl-et-levn-fra-middelalderen
Denne blog følger situationen i Brorsons kirken, specielt i relation til menighedsrådet i sognet. Her vil bl.a. tid og sted for menighedsmødet medio juni om situationen i Brorsons kirken blive offentliggjort, så snart formanden har indkaldt hertil via Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest. Bloggen er oprettet af og opdateres af Allan Anarchos, folkevalgt menighedsrådsmedlem siden 2005 for Kærlighedspartiet.
Skriv gerne kommentarer og spørgsmål.
__________________________________________________________________________
Artikel idag i Kristeligt Dagblad.
- Menighedsrådet skylder menigheden en forklaring på, hvorfor de har besluttet, som de har gjort. På hvordan irakerne overhovedet kom ind i kirken, som plejer at være låst. Og på, om de har garderet sig mod, at det her udvikler sig til en mini-borgerkrig uden for kirken, siger Allan Anarchos, som er hovedinitiativtager til kravet om menighedsmødet.
Et sådant møde skal ifølge menighedsrådsloven holdes, hvis 25 valgberettigede medlemmer af menigheden eller en af præsterne sammen med mindst et valgt medlem af menighedsrådet anmoder om det.
Ud over Allan Anarchos, som er sygemeldt medlem af menighedsrådet ved Brorsons Kirke, har også sognepræst Erik Bock fra Hellig Kors Kirke, der hører under samme sogn, skrevet under på anmodningen om et menighedsmøde. Erik Bock har dog nogle betænkeligheder.
- I den noget spændte situation på Nørrebro og med udsigt til, at politiet foretager en udsættelse af de afviste asylsøgere, risikerer det at gøre mere skade end gavn, hvis man forinden hidser befolkningen op med sådan et møde, hvor følelserne for alvor kommer frem, frygter Erik Bock og tilføjer:
- Men jeg kan alligevel se med den interesse og opmærksomhed, der er omkring sagen, at Brorsons Sogn har et forklaringsproblem over for dem, der bor i sognet. Så jeg synes, at det er berettiget med et møde, hvor menighedsrådet orienterer om sagen, og hvor der kan være fri udblæsning af pro et kontra.
Umiddelbart har et menighedsmøde, som kun valgbare medlemmer af sognet må deltage i, ikke nogen kompetence til at træffe beslutninger i sagen. Men mødet kan stemme om konkrete forslag og på den baggrund komme med vejledende udtalelser til menighedsrådet. Det forklarer Pia Thystrup, juridisk konsulent i Landsforeningen af Menighedsråd.
Derfor kan mødet i Blågårdens Sogn, som Brorsons Kirke hører under, i princippet ende med en vejledende udtalelse om, at irakerne skal ud af kirken, bekræfter Allan Anarchos.
- Folk bestemmer jo selv, hvad de ønsker at sætte til afstemning. Men det kræver, at der er flertal for forslaget. Og jeg tror ikke, at det ender sådan, siger han.
Allan Anarchos ønsker selv, at mødet munder ud i et løfte fra såvel menighedsråd som aktivister og asylsøgere i kirken om, at situationen ikke udvikler sig til voldelige optøjer og krigslignende tilstande ved Brorsons Kirke.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Astrid Monrad Boel, som er formand for menighedsrådet i Blågårdens Sogn. Både Erik Bock og Allan Anarchos forventer, at menighedsmødet kan afvikles om godt 14 dage.
____________________________________________________________________________
Denne blog følger situationen i Brorsons kirken, specielt i relation til menighedsrådet i sognet. Her vil bl.a. tid og sted for menighedsmødet medio juni om situationen i Brorsons kirken blive offentliggjort, så snart formanden har indkaldt hertil via Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest. Bloggen er oprettet af og opdateres af Allan Anarchos, folkevalgt menighedsrådsmedlem siden 2005 for Kærlighedspartiet.
Skriv gerne kommentarer og spørgsmål.
Afviser at irakere bliver årevis i kirke
Præst er klar til at lade irakere bo i årevis, hvis det er nødvendigt. Menighedsrådsformand afviser og kalder kirken uegnet til beboelse i længere tid
De irakere, der har søgt tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, kan ikke blive i kirken i en længere periode. Det understreger menighedsrådsformanden i Blågårds Sogns menighedsråd, Astrid Boel.
Præsten i Brorsons Kirke, Per Ramsdal, siger ellers i dag til Jyllands-Posten, at han er klar til at lade irakerne bo i kirken, så længe det skal vare.
- Jeg håber for irakerne, at det ikke varer særlig lang tid, for jeg synes ikke, at det er noget liv at have at sidde og være bange for, at politiet kommer og henter én, men kirken er gearet til at have dem i flere år, hvis det skulle være, siger Per Ramsdal til avisen.
Den påstand afviser menighedsrådsmanden.
- Det er kirken slet ikke gearet til. Jeg håber meget, at der kommer en god og fredelig løsning snarest for alle, for vi kan slet ikke have folk boende i kirken over lang tid, siger Astrid Boel formand for Blågårds Sogns menighedsråd til Ritzau.
Irakerne bor i kirkens mødelokaler, der ligger under selve kirkerummet.
- Situationen er ikke tilfredsstillende for nogen. Der er kun et lille køkken og bad og ingen mulighed for privatliv. Det kan man ikke byde mennesker på langt sigt, og slet ikke familier med børn, siger Astrid Boel.
Indtil videre har kirkens menighedsråd accepteret irakernes tilstedeværelse til midten af august, hvor situationen igen skal drøftes i menighedsrådet.
- Vi har ikke nogen løsning men forsøger at give dem et pusterum i en desperat situation. Kirken er ikke egnet til beboelse i længere tid, og derfor har vi også fra starten opfordret dem til at finde et andet sted, siger Astrid Boel, der personligt håber, at irakernes sager bliver genoptaget.
Kilde: Ritzaus Bureau d. 25. maj.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/325300:Danmark–Afviser-at-irakere-bliver-aarevis-i-kirke
Denne blog følger situationen i Brorsons kirken, specielt i relation til menighedsrådet i sognet. Her vil bl.a. tid og sted for menighedsmødet medio juni om situationen i Brorsons kirken blive offentliggjort, så snart formanden har indkaldt hertil via Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest. Bloggen er oprettet af og opdateres af Allan Anarchos, folkevalgt menighedsrådsmedlem siden 2005 for Kærlighedspartiet.
Skriv gerne kommentarer og spørgsmål.
Menighedsmøde i Blågårdens sogn
Den ene af sognets tre kirker, Brorsons kirken, befinder sig
i en helt ekstraordinær situation.
Vi ønsker i Blågårdens Sogn afholdt et orienterende møde
og – direkte efterfulgt af – et menighedsmøde
om denne situation.
Menighedsrådet bør redegøre for forløbet
og beslutningsprocessen i sagen.
Et flertal på menighedsrådets møder har accepteret,
at kirken de facto fungerer som et slags asylsted.
Denne accept er der delte meninger om
i såvel menighedsråd som i menighed.
På den ene side er der standpunktet,
at kirken nu delvist fungerer som et tilflugtssted.
På den anden side standpunktet, at kirken er blevet delvist besat
og taget som et slags politisk gidsel.
Et faktum er det, at et antal asylansøgere fra Irak lever på et af menighedsrådet tålt ophold i Brorsons kirken.
På ubestemt tid.
Og at kirkens præst Per Ramsdal har udtalt, at “kirken er gearet
til at have dem i flere år, hvis det skulle være”.
Nogle har meldt sig ud af folkekirken.
Andre medlemmer har flyttet sognebånd til Per Ramsdal.
Bl.a. derfor og med sagens store offentlige interesse mener vi,
at menighedsrådet bør afholde et møde
først som et åbent møde á lá høring
og dernæst som et menighedsmøde iflg. menighedsrådsloven.
Om mødet finder sted i den ene eller den anden af de tre kirker
i sognet er for os underordnet.
Underskrevet tirsdag den 26. maj af de første af ialt 25 medlemmer af menigheden i sognet Blågården, bl.a. undertegnede, Allan Anarchos, og sognepræst Erik Bock.